Honning
Bierne samler nektar fra blomsterne. De suger den op i honningmaven og sætter enzymer til nektaren.

Nektar har et højt vandindhold. Den inddampes, så vandindholdet kommer ned på under 20 %. Samtidig sker der en spaltning af sukkeret i nektaren, så der dannes druesukker og frugtsukker.

Så er honningen færdig til at blive lagret i vokstavlerne. Bierne lægger et vokslåg hen over honningen, så den kan holde sig.

Honningen er biernes vinterforråd. Men biavleren høster honningen og fodrer bierne med sukker istedet. Bierne klarer sig fint på sukker.

Her ser du 2 rammer som er foseglet og klar til at blive slynget

Når biavleren har taget rammerne fra er han klar til at skrælle tavlerne så de kan blive slynget

Biavleren slynger honningen ud af vokstavlerne, den sies, røres og tappes på glas klar til brug.

Røringen skal sikre, at der bliver små krystaller i honningen. Hvis den ikke røres nok,

kan krystallerne blive så store, at de kan smages på tungen.

Men honningen fejler ikke noget.

Biavleren fjerner ikke noget fra honningen, og han blander ikke noget i sin honnin g.Det er et rent naturprodukt.

Honning består af druesukker og frugtsukker. Det indeholder lidt mineraler, proteiner og de naturlige smagstoffer, som stammer fra blomsterne. Derfor er honning forskellig alt efter hvilke blomster, bierne har hentet nektaren i.

Der er den lyse milde honning fra de gule rapsmarker. Den har tendens til at blive hård. Honningen fra hvidkløver er lidt kraftigere i smagen. Endelig er honningen fra lynghedeme stærkt smagende og blød. Meget af den honning, vi ser, er blandinger af honning fra mange blomster. Vi kan ikke helt styre biernes træk.

Honning er godt til mange ting. Det er velegnet i husholdningen til erstatning for sukker.

Honning er godt til en dårlig hals. Varm mælk med honning er et gammelt husråd, der virker.

Honning på mindre sår og skrammer og forbrændinger hindrer bakterievækst og fremmer sårhelingen. Honning kan bruges istedet for druesukker i sportsdrik.

Man skal ikke give børn under l år honning. Honning er nemlig ikke steril.

Nogle biavlere foretrækker at levere honningen til en honningcentral, som sørger for færdigbehandling og pakning. På honningcentralen varmes honningen forsigtigt op til ca. 40 grader, så den kan sies og røres og tappes på glas eller bæger.