Biavl kort fortalt |
SUNDE BIFAMILIER Store og sunde bifamilier er forudsætningen for enhver succesfuld biavl. Er en bifamilie på den ene eller anden måde svækket, det kan være pga. dårlig udvintring eller mange varroamider, vil der komme flere følgesygdomme til som vil kunne gøre det af med bifamilien. Vi kan ikke udrydde varroa, vi må leve med at de altid er tilstede i bifamilien. Men med en fornuftig bekæmpelse kan miderne uden problemer holdes under enhver form for skadetærskel. DEN SIKRE STRATEGI Over årene har vi udviklet „den sikre strategi - varroabekæmpelse med livrem og seler" (figur 3). Figuren viser en oversigt over de muligheder man har ved varroa-bekæmpelse med biologiske metoder. Man vælger så ud fra hvert trin den metode som passer bedst ind i ens strategi. Vi har lavet en „simpel strategi" (figur 2), som viser den måde de fleste bekæmper på og anbefaler den til alle nye biavlere. Mælkesyrebehandling, varmebehandling og dronningeindesprærring er udeladt, da kun meget få biavlere anvender metoderne. Metoderne er dog beskrevet i hæftet. Overholder du nedenstående forskrifter er det meget lidt sandsynligt, at dine bifamilier vil lide skade. Som biavler skal man være på vagt, når man ser nogen form for skade og sygdom i bifamilien. Dette kan komme af et for højt varroa-midetryk. 3-TRINS RAKETTEN Den sikre strategi kan også betegnes som en tretrinsraket. Der skal ske tre former for bekæmpelse i løbet af en bisæson (se figur 3). Dette skyldes, at varroa kan opformere sig stærkt i løbet af sæsonen hvis der ikke foretages bekæmpelse. Man kan sige, at biavlen kører over for „rødt lys". Bierne vil dø i løbet af få sæsoner. Desuden findes der i dag ingen metoder som kan udrydde miden fuldstændigt. De biologiske metoder bygger ikke på hver gang at have en ekstrem høj effektivitet, men på at holde midetrykket lavt. En forårsbehandling laves for at holde midetrykket lavt hen over sommeren (perioden: april - juli). Dette vil normalt være en droneyngelfratagning. Droneyngelfratagning er dog ikke godt nok til at holde midetrykket nede, derfor skal der straks efter den sidste honninghøst igen foretages en sommerbehandling. Sidste honninghøst vil normalt være afsluttet i starten af august. Her behandles typisk med en af de mange måder man kan foretage myresyrebehandling på. Her kommer dog en del nuancer ind i billedet. Lyngbiavlere, biavlere med sene træk og visse bybiavlere har et meget sent træk, hvorfor deres behandlinger forskubbes til senere. Det er vigtigt at disse biavlere nøje overvejer om det sene træk virkelig er værd at gå efter. Venter man blot på ganske lidt honning, bør man i stedet prioritere en varroa-behandling højere. Antallet af mider fordobles for hver måned, mens man venter med at behandle. Jo senere man behandler desto mere skal man have styr på varroa-trykket i bifamilierne. Herom senere. Sommerbehandlingen vil reducere midetrykket voldsomt og dermed give bifamilierne gode muligheder for at producere sunde vinterbier. Laves der ingen sommerbehandling vil midetrykket igen stige og biavleren kan blive bragt ind i „rødt lys" området. Bier yngler ofte langt ind i efteråret. Derfor vil der ske en opformering af mider i denne periode. Derfor anbefaler vi, at der laves en efterårsbehandling for at tage de sidste mider, som enten har opformeret sig naturligt, ens behandling har været mangelfuld, eller er kommet til pga. reinvasion fra nabobigårde. I starten af varroas udbredelse var det ikke ualmindeligt med meget store reinvasioner af varroamider fra nabobigårde som var ved at bryde sammen. Der skete røveri i nabobigården. Reinvasionerne er i dag meget mere moderate eftersom alle biavlere idag behandler deres bifamilier mod varroa. For at sikre sig mod reinva-sion, anbefaler vi alene af den grund, at man laver en sen behandling. Den sene behandling kan foretages med enten myresyre, mælkesyre eller oxalsyre frem til midten af oktober. Vær opmærksom på om temperaturen for en myresyrebehandling vil blive for kold på dette tidspunkt. Bemærk, at stadig flere biavlere laver oxalsyrebehandlinger endnu senere. Laver man ikke en efterårsbehandling behøver der ikke at ske noget, men du driver biavl i „gult lys"-området og vil have et unødvendigt højt midetryk i den efterfølgende sæson. DE SENE TRÆK Som tidligere omtalt, er der flere biavlere som ikke har mulighed for at behandle deres bifamilier i juli-august. Disse er så nødt til at skubbe behandlingerne til senere. Behandler man sent, er det vigtigt at man er påpasselig med sin forårsbehandling, samt at man har en god fornemmelse af hvor hårdt angrebet bifamilien er. Falder der blot én mide ned om dagen i maj/juni, kan man fint tage på lyng med bifamilierne. Typisk vil en lyngbiavler tage sine bier hjem omkring den 10. september. Her får de straks en spand flydende foder, som hurtigt (få dage) tages ned. Herefter kan man behandle bifamilierne med en myresyrebehandling (er bifamilierne yngelfrie kunne man oxalsyredryppe). Bifamilierne behandles i 7-10 dage (gerne op til 21 dage) og fodres færdig. Det er almindeligt at fodre og behandle samtidlig. Der laves en sen behandling i oktober måned med oxalsyre. Denne strategi er almindeligt anvendt blandt lyngbiavlere. Bemærk at der til biavlere på Læsø er udviklet en speciel strategi, grundet tilstedeværelsen af trakémiden. Se her nærmere på www.biavl.dk/varroa/laesoe . BYBIAVLEREN MED SENT TRÆ I flere byområder (f.eks. København) opleves et træk der kan strække sig til ind i begyndelsen af september måned. Her vil varroabekæmpelsen være den samme som for lyngbiavlerens vedkommende. Igen er det vigtigt at have en fornemmelse for hvor hårdt angrebet bifamilierne er. Det er ikke værd at vente på 2 kg honning for så at have en skadet bifamilie i foråret. Derfor bør man som bybiavler nøje overveje om det er rentablet at vente på et sent træk. ANTALLET AF MIDER I BIFAMILIEN Man kan bedømme antallet af varroamider i en bifamilie ved at sætte en indskudsbakke ind under bifamiliens rammer. Denne indsskudsbakke bør have et gitter over sig, således at bierne ikke kan fjerne varroa-miderne. Indskudsbakken lader man ligge i f.eks. 14 dage i maj-juni. Herefter tælles (skønnes) antallet af mider i indskudsbakken. Herudfra kan man beregne det daglige midenedfald. Ud fra denne observation kan man gange det daglige midenedfald med 120. Dette giver en tilnærmelsesvis ide om, hvor mange mider der befinder sig i bifamilien. Mange skadetærskelværdier har gennem tiderne været angivet og været med til at skabe forvirring. Falder der mere end 8 mider ned i dagligt nedfald, skal bifamilien behandles straks! Vores praktiske erfaringer gennem årene viser, at holder man nedfaldet på under 1 mide pr. døgn, kører man på den absolut sikre side. Vær opmærksom på, at bifamilier i samme bigård kan have meget forskellige angrebsgrader. Ved sommerbehandlingen med myresyre bør der ikke falde mere end 1.000 mider ned ved behandlingen. Falder der flere ned bør der hurtigst muligt laves en ny myresyrebehandling. Målet med varroa-bekæmpelsen er at indvintre bifamilier med højst 50-75 mider. Allerhelst færre! Erfaringerne viser at myrer, ørentviste og vind kan fjerne mider fra indskudsbakkerne. BIAVLERNES EGNE STRATEGIER Biavlere der har arbejdet med varroa i mange år, udvikler deres helt egne strategier, som de har succes med. Således behandler flere biavlere med oxalsyredrypning i foråret, andre giver bifamilierne en dobbelt krämerpladebehandling osv. Ens for metoderne er, at de overholder 3-trins behandlingen og dermed virker. Vi anbefaler dog nye biavlere at følge den gængse anvisning i dette hæfte, inden man begynde at eksperimentere for meget. |
Tyske forsøg viser, at får bierne lov til selv at udbygge dronetavlen, så vil man fange flest mider. Det samme viser forsøg, hvor drone-rammen sidder i midten af yngellejet, istedet for i ydersiden. Kilde. Büchler. ADIZ 5/98 side 15. |
Undgå sygdomme |
Varroabehandling |
Hvis du vil vide mere |
EN SIKKER STRATEGI Sådan bekæmper du varroa med både livrem og seler! |
|
KRÄMERPLADER Krämerpladen er yderst effektiv og nem at anvende. |
Den mest anvendte varroa-bekæmpelsesmetode herhjemme er myresyrebehandling med krämerplader. FREMSTILLING AF KRÄMERPLADER Man kan selv fremstille krämerplader, eller gøre det samlet i den lokale biavlerforening. Der anvendes bløde træfiberplader. Pladen, 17x24,5x1 cm, lægges i en syrefast plastpose. Der hældes 250 ml 85% myresyre i posen (= 300 gram myresyre), som lukkes med tape eller med en dobbelt svejsning med et svejseapparat til fryseposer. SIKKERHED Myresyre er ætsende, hvorfor der skal anvendes beskyttelsesudstyr. Se under sikkerhed for syrer side 17. KRÄMERPLADENS PLACERING Krämerpladen skal placeres i et fordampningsrum, som dækker bærelisternes areal. Fordamp-ningsrummet kan laves af en ramme, som er 6-8 cm høj. Krämerpladen placeres på 2 lister (ca. 2 cm høje) ovenpå bærelisterne. Fordampningsrummet gør, at myresyren kan fordeles mere ensartet ned i tavlegaderne. Herpå kan man lægge låg eller dækmaterialet. Foderkasser, som vendes på hovedet, fungerer fint som fordampningsrum. KRÄMERPLADENS ANVENDELSE For biavlere, som ikke tager på lyngtræk, anvendes pladen umiddelbart efter at bifamilierne har fået det første foder (svarende til foderforbruget under behandlingen), efter honninghøsten. Det er normalt i starten af august. Herefter anvendes pladen i 7-10 dage. Pladen fjernes herefter og kan genanvendes ved en senere behandling, hvis den ikke har mistet mere end 100 gram myresyre. Ellers kan den genoplades med myresyre. Bifamilien fodres færdig. Pladen kan opbevares i en lukket plastikspand og lægges på igen i 7-10 dage i midten af september. Mange fordrer færdig mens resten af pladen damper af i efteråret. SLIDSER ELLER HULLER Man kan enten lave slidser eller udstanse huller i krämerpladen for at lave de ønskede åbninger til fordampningen. Der laves fordampningshuller i krämerpladen på 4 cm2 pr. ramme. Det betyder, at der ved 10 rammer skal åbnes et areal på 40 cm2, som fordeles på begge sider af pladen. Altså 20 cm2 på hver side, hvilket er lig en slidse på 1 x 20 cm. Vi har de bedste erfaringer med at lave huller, det giver en mere ensartet fordampning. Laves slidser, så vær opmærksom på at plastikken kan presses ud til siderne og give en større fordampning end ønsket. Når der skal udstanses huller kan man anvende en hugpipe (kan købes hos en værktøjsmager), som er 16 mm i diameter (areal=2 cm2). Det giver 1 hul pr. side pr. tavle. Til 10 rammer laves der 10 huller på hver side af krämerpladen. FOR KRAFTIG FORDAMPNING Tilsæt altid en kølig krämerplade. Det giver en langsommere startfordampning. På varme dage anbefales det at tilsætte krämerpladen om aftenen. Ved høje udendørstemperaturer kan man ved en tidlig behandling reducere åbningens størrelse eller antallet af huller med op til 25%. KONTROL AF FORDAMPNING Det er en god idé at lave en kontrolvejning af pladen før og efter anvendelsen. En god indikator for at pladen har virket tilfredstillende er, at der er fordampet ca. 10 gram myresyre pr. dag. Desuden kan man kontrollere, om pladen stadig kan genanvendes, hvis den ikke har mistet mere end 100 gram myresyre. AFFALD Formelt skal en brugt krämerplade afleveres på affaldsdeponi for kemiske stoffer. En afdampet plade kan dog fint gemmes og genbruges.
|
|